CC Gladsaxe

Ved århundredeskiftet var der kun hestetrukne køretøjer, og det hørte ikke til almindelighed at se cyklister. Var man blevet ejer af en cykel, skulle man også vise, hvor hurtigt man kom af sted. Med cyklen fulgte konkurrencen.

På den tid fandtes der en 3-4 cykelklubber i København, og man savnede åbenbart en klub i området Frederiksberg-Vanløse. I hvert fald gik cykelhandler Ferdinand Madsen, som var en af lederne i det der senere blev til Danmarks Cykelunion, i spidsen for stiftelsen af Clubben Cyclisten. Det var d. 22. august 1909, og allerede på stiftelsesdagen blev der holdt cykelløb.

Cykelsporten var det der samlede klubben, men man levede også med i datidens former for foreningsliv. Der blev holdt fester med dans, mange gange i forbindelse med cykelløb. Ligeledes havde man klubaften, og søndag formiddag mødte man til repli, en form for medlemskontakt. Mens de ældre sad og hyggede sig, kom de unge og satte deres navn i repli-bogen.

Det foregik alt sammen på caféer eller kroer i omegnen; f.eks. var der en overgang klubaften på Damhuskroen. Fra den gang berettes der om, at man ved fester gav opvisning i kvadrille (en indendørs kørsel på cykel).

I løbet af sommeren blev der holdt forskellige løb. Ved tilrettelæggelsen blev det vedtaget, hvilken tid man skulle overholde for at få en stor medalje, og ligeledes for at få en lille medalje. Der var prestige i, at man hvert år havde et større løb. (Senere blev det pligt hvert år at afholde ét åbent løb). I CC havde man et løb, der gik til sydsjælland, og selv om der endnu ikke var broer gik løbet også til Falster (Størstrømsløbet, Gedserløbet).

Vi når op i 30’erne. Der bliver efterhånden en halv snes klubber i København, og der bliver større tilslutning fra ungdommen, selv om man skal være 14 år for at køre med i landevejsløb. Løbene bliver med samlet start i A-klassen. I alle øvrige klasser køres stadig på tid.

I cykelsporten mangler man at kunne mødes i sportsanlæg (ud over at man om sommeren kører på Ordrupbanen). Det er svært at finde udlejere, der vil lægge lokaler til. Klubaften med unge virker ofte generende for beboerne, men omkring 1940 finder flere klubber i København sammen om at leje et industrilokale på en 1.sal på Jagtvej, og her havde CC klubaften indtil 1963.

Under krigen var manglen på materiel en stor gene, men der var stor tilslutning i tiden derefter. Det lokkede at være med i klubber, hvor de store navne var med. I klubbens tryksager kunne man tillade sig at annoncere med “29 mesterskaber” - heriblandt var både nationale og nordiske mesterskaber. Det største resultat opnåedes i 1949, da “Kokken”, Knud E. Andersen, vandt verdensmesterskabet i 4 km. forfølgelsesløb.

Pionérånden levede stadig i klubben. Vi havde en rytter, der var søn af tyske emigranter. Han havde i barndom prøvet cykelbold i Tyskland. Det blev taget op i CC. Det var i starten meget primitivt, men ryttere fra CC opnåede at være med i en konkurrence i Tyskland. Det var under krigen, så rejsen havde også givet ekstra oplevelser.

Spillet blev vist ved forskellige lejligheder og bredte sig til andre klubber, således kunne man i 1949 gennemføre det første VM og det blev vundet af CC, men spillet har aldrig fået den store udbredelse.

På samme tid havde vi en god bordtennisafdeling. Her blev der kæmpet så godt, at vi havde et hold, der havde arbejdet sig op i bordtennisunionens bedste række.

I det hele taget var der god aktivitet. Man syntes, at 50 aktive var passende for at få et godt sammenhold i en klub, men populariteten gjorde, at man ved klubbens 50-års fødselsdag kunne se tilbage på en periode, hvor det årlige antal licenser var omkring 150.

Jubilæet i 1959 blev flot markeret med et professionelt løb på Roskilde Ring. Det var tiden, hvor 6-dages løb igen var oppe i København, og som landevejsklub mente man i CC, at her var en lejlighed til at vise professionelt landevejsløb, og der blev skaffet udlændinge med store ryttere som Coppi og Steenbergen i spidsen til at stille op sammen med alle de danske professionelle.

Men selv om det gik godt i klubben, så var det ikke inde i byen fremtiden lå. Et tilbageblik viste, at CC tidligere havde vokset sig ud i omegnen. I 1919 var der en gruppe medlemmer boende i Lyngby, som mente der var grundlag for en ny klub, og det blev starten på LCC. På samme måde gik nogle medlemmer først i 50’erne til Hvidovre, og næsten samtidig havde en gruppe medlemmer i Ordrup forhandlet med CC. Således opstod Ordrup Cykelklub.

Det svækkede nu ikke CC, men skulle klubberne i København undgå at “visne”, måtte de ud i omegnen. Det indså man i CC, og da der allerede var kontakt med Gladsaxe kommune, blev det naturligt, at det var her, man følte, at klubbens fremtid lå.

Således gik det til, at vi over Grønnegård - Vandtårnsvej - Gladsaxevej - Runebjerg Allé - i dag er godt installeret i egne lokaler, som nabo til Bagsværd stadion.