CC Gladsaxe

Senior

Børn og Ungdom

CC Gladsaxe generelt

Det er sjovt at cykle - især i CC Gladsaxe.

Der er altid mange til fællestræning og du finder hurtigt nogle der passer til dit niveau. Vi har både en senior-, junior- og ungdomstræner.
I CC Gladsaxe har vi et godt socialt sammenhold og en god klubstemning. Klubben er en gammel og traditionsrig klub og den har gennem tiden fostret diverse danmarksmestre og professionelle.

Indmeldelse i CCG sker ved at kontakte kasserer Tom Pedersen via mail på tom@f-ing.dk Oplys dit navn og din adresse. Hvis du har licens eller ønsker at få det, oplys da også din alder samt evt. klasse.

Ryttermøder
Der holdes lejlighedsvis ryttermøder, hvor rytterne kan kommunikere indbyrdes og stille forslag til rytterrepræsentanten. Denne varetager så den formelle kommunikation mellem bestyrelsen og rytterne. Der er mødepligt til ryttermøderne.

Licens
For at køre cykelløb under DCU skal du have licens.
Licens til DCU for seniorer koster 600.- kr. og børn 375.- kr. om året samt 300.- kr. til rygnummer og 705,- for chip. Licensen gælder for et kalenderår ad gangen og dækker:
- skader på cykel forvoldt under løb efter gældende satser.
- abonnement på bladet Cycling World som udkommer 4 gange om året.
I Den Blå Bog, står der alt om regler og mange andre nyttige oplysninger, du kan have brug for, når du kører cykelløb.

Du kan bestille DCU licens gennem kassereren når du melder dig ind, eller du kan bestille licens hos DCU her. Se under Licensryttere, Bestille licens.

Klippekort
I stedet for at indløse licens er det i nogle klasser også muligt at købe et klippekort, der giver en mulighed for at køre ti løb.


Løbstilmelding

Tilmelding til løb er blevet meget lettere da det i de fleste tilfælde nu kan gøres via internettet. Du kan tilmelde dig løb viawww.dcu-tilmelding.dk. Her har man samlet alle cykelløb i Danmark.

Klasseinddeling  (nye regler på vej fra DCU til sæsonen 2010, kommer på så snart de er vedtaget)

Herre A, Elite
• Klassen er åben for ryttere som er fyldt 18 år, professionelle samt pointkvalificerede ryttere fra klasse B.
Herre B
• Klassen er åben for ryttere, der i kalenderåret fylder 19 år eller mere, og som er pointkvalificerede fra klasse C.
Klasse C
• Klassen er åben for ryttere, der i kalenderåret fylder 19-39 år og pointkvalificerede ryttere fra klasse H40 og D, der falder indenfor de årgange.
Klasse Junior
• Klassen er åben for ryttere, der i kalenderåret fylder 17 og 18 år, samt pointkvalificerede ryttere fra Ungdom.
Klasse D
• Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 19 eller mere, og som enten ikke før har haft licens eller ikke har haft det de sidste 5 år.
Veteran H40
• Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 40-49 år, samt pointkvalificerede ryttere fra Klasse D og H50.
Veteran H50
• Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 50-59 år, samt pointkvalificerede ryttere fra Klasse D og H60.
Veteran H60
• Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 60 år eller mere, samt pointkvalificerede ryttere fra Klasse D.
Dame A
• Klassen er åben for pointkvalificerede ryttere fra klasse Dame B.
Dame B
• Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 19 år, ryttere oprykket fra Dame Junior samt begyndere.
Dame Junior
• Klassen er åben for ryttere, der i kalenderåret fylder 16, 17 og 18 år samt pointkvalificerede ryttere fra ældste årgang U16P.
Veteran D30
• Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 30-44 år, samt pointkvalificerede ryttere fra D45.
Veteran D45
• Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 45 år eller mere.
U17
• Klassen er åben for ryttere i kalenderåret fylder 15 og 16 år samt oprykkede ryttere fra ældste årgang i U15.
U15
• Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 13 og 14 år, oprykkede ryttere fra ældste årgang U13 samt nedrykkede ryttere fra U17.
U16P
• Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 13, 14 og 15 år, oprykkede ryttere fra ældste årgang U13P samt nedrykkede ryttere fra Dame Junior.
U13/U13P
• Klasserne er åbne for ryttere der i kalenderåret fylder 11 og 12 år, oprykkede ryttere fra U11/U11p samt nedrykkede ryttere fra U15/U16P.
U11/U11P
• Klasserne er åbne for ryttere der i kalenderåret fylder 9 og 10 år og nedrykkede ryttere fra U13/U13P.

 

 

Få mere information på Danmarks Cykle Union - Distrikt Sjælland

Links: Danmarks Cykle Union